Pension & opsparing
Efterløn 2026 — kan jeg gå på efterløn?
Tjek om du opfylder de 30 års a-kassekrav og se hvor meget du får udbetalt om måneden: inkl. modregning af pension og arbejdsindkomst. Satser for 2026 indbygget.
Opdateret 2026-06-10Indtast dine oplysninger
Sådan virker beregningen
Efterlønnen er en social ydelse fra a-kassen til personer der opfylder anciennitets- og alderskravet. Beregningen følger disse trin:
- Kvalifikation. Vi tjekker at du har mindst 30 års uafbrudt medlemskab med efterlønsbidrag, har nået din efterlønsalder (64 år for fødte 1959–1962, ellers 65), og at din indtjening de sidste 3 år overstiger 286.632 kr.
- Bruttosats. Fuldtidsforsikret 100%: 22.041 kr/md. Fuldtidsforsikret 91%: 20.057 kr/md. Deltid 100%: 14.694 kr/md. Deltid 91%: 13.372 kr/md.
- Modregning af pension. Løbende arbejdsmarkedspension: 64% modregnes efter bundfradrag (16.700 kr/år). Kapital- og ratepension under opsparing: 4% af depotværdien årligt, uanset udbetaling. Resultatet ganges med 60% modregningssats.
- Modregning af arbejde. Time-for-time: en arbejdstime trækker en time efterløn fra (bruttoefterløn / 160,33 timer × arbejdstimer).
- Skat. Efterløn er A-indkomst men ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig. Vi bruger 37% gennemsnitssats efter personfradrag (54.100 kr/år).
- Skattefri præmie. Hvis du udskyder 2 år og fortsætter arbejdet kan du optjene op til 12 portioner × 15.870 kr = 190.440 kr skattefrit (fuldtid).
Beregningen er et estimat. Endeligt beløb fastsættes af din a-kasse på baggrund af dit efterlønsbevis og faktiske pensionsoplysninger.
Beslutningsvinkel: gå nu eller arbejde videre?
Er det værd at gå på efterløn nu, eller skal du arbejde 2 år mere og få skattefri præmie + højere folkepension? Beregneren viser den samlede økonomiske forskel på de to scenarier over hele perioden indtil 68/69 år.
Tommelfingerregel: Med stor pensionsformue (kapital- og ratepension over ca. 2 mio. kr) bliver efterlønnen ofte modregnet ned til nær 0. Så er det typisk en bedre handel at fravælge efterløn og få bidragene udbetalt skattefrit.
Vigtige situationer at være opmærksom på
- Under 30 års a-kasse: Du har ikke ret til efterløn. Som hovedregel skal du have været indmeldt senest da du fyldte 30 år.
- Deltidsforsikret med fuldtidsarbejde: Har du arbejdet fuldtid de sidste 12 mdr. kan du ofte konvertere til fuldtidsforsikring og få højere sats.
- Stor arbejdsmarkedspension (>500.000 kr/år): Efterløn reduceres til 0, men du har stadig betalt bidrag, ofte dårlig handel, overvej fravalg.
- Udskyder 2 år + opfylder arbejdskrav: Du får 100% sats og ret til skattefri præmie på op til 190.440 kr.
- Født 1959–1962: Efterlønsalder 64. Født 1963 eller senere: 65 år: automatisk progression.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange år i a-kasse skal jeg have for at gå på efterløn?
Du skal have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år, eller fra du fyldte 24 hvis det er senere end 30 år tilbage. Hvis du har holdt pause i medlemskabet kan det ændre din ret: kontakt a-kassen for at få et efterlønsbevis.
Hvor stor er efterlønnen i 2026?
For fuldtidsforsikrede er den højeste sats 22.041 kr/md (100%) eller 20.057 kr/md (91%). For deltidsforsikrede er den 14.694 kr/md (100%) eller 13.372 kr/md (91%). 100%-satsen kræver 2-års udskydelse OG arbejde i mindst 1.560 timer på baggrund af efterlønsbevis.
Bliver min pension modregnet i efterlønnen?
Ja. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension modregnes med 64% efter et bundfradrag på 16.700 kr/år (2026). Kapital- og ratepension under opsparing modregnes med 4% af depotværdien årligt, uanset om du udbetaler eller ej. Mange udskyder derfor private pensioner til efter efterlønsperioden.
Hvad er den skattefri præmie?
Hvis du fortsætter med at arbejde efter efterlønsbeviset (2 års udskydelse) kan du optjene op til 12 portioner skattefri præmie. Hver portion kræver 481 arbejdstimer og udgør 15.870 kr for fuldtidsforsikrede: dvs. maks 190.440 kr skattefrit (2026). Det udbetales når du går på folkepension.
Kan jeg arbejde mens jeg er på efterløn?
Ja, du kan arbejde så meget du vil. Men dine arbejdstimer modregnes time-for-time i din efterløn: hver time du arbejder mister du en time efterløn. Hvis du går på nedsat tid og din løn er lavere bliver modregningen reduceret tilsvarende. Bruttoindkomst over visse grænser udløser ekstra modregning.
Hvad er forskellen på 91% og 100% sats?
91% er standardsatsen hvis du går på efterløn ved efterlønsalderen (typisk 64). 100%-satsen kræver at du venter mindst 2 år OG arbejder mindst 1.560 timer som fuldtidsforsikret efter at have fået efterlønsbeviset OG opfylder et indkomstkrav. Forskellen er ca. 2.000 kr/md hele perioden: værd at vente for de fleste.
Hvornår er folkepensionsalderen for mig?
Hvis du er født 1955–1958: 67 år. Født 1959–1962: 68 år. Født 1963–1966: 68 år. Født 1967–1970: 69 år. Født 1971 eller senere: 70 år. Det betyder efterlønsperioden er enten 3 eller 4 år afhængig af din fødselsdato.
Kan jeg få penge tilbage hvis jeg ikke bruger min efterløn?
Ja. Du kan få udbetalt dine efterlønsbidrag (eller en del af dem) hvis du fravælger efterløn helt. Beløbet udbetales skattefrit som engangsbeløb. For mange med stor pensionsformue er det den økonomisk bedste løsning fordi modregningen alligevel ville reducere efterlønnen til nær 0.
Officielle kilder
Senest tjekket 2026-06-10
Skal du også beregne din løn efter skat eller feriepenge inden du går på efterløn? Brug vores søstersite lonberegning.dk : specialiseret i løn og skat.
Satser: 2026 · Senest gennemgået: 2. september 2026 · Kilder · Metode · Redaktionel politik · Fandt du en fejl? Skriv til os.